SÆSONSTART

Sæsonstart for nuværende medlemmer, og andre interesserede.

Den 31. marts kl. 10:00 åbner Sunds Cykelmotion 2012-sæsonen med start fra Sunds Hallen.

Her er nuværende medlemmer og andre interesserede velkommen til at komme og køre en tur med os. Vi vil i samlet felt, køre en kort tur i lokalområdet, hvor alle uanset niveau, kan køre med. Klubben er efterfølgende vært ved et lille traktement.
2012 bliver et stort cykel-år i dansk cykelsport. Giro d´italia skal for første gang starte i Danmark, oveni købet med start i Herning. Det bliver den største sportsbegivenhed i Herning nogensinde, og cykelsporten i lokalområdet vil dermed i 2012 opnå en kæmpe eksponering i alle medier. Det skaber yderligere interesse for cykelsporten. En interesse vi i Sunds Cykelmotion er klar til at imødekomme.
”Optur på den store klinge” er vores motto, derfor er Sunds Cykelmotion klar til skabe en klub hvor vi har:

  • En sund og velfungerende motionscykelklub med plads til alle.
  • Komplet cykeltøj af høj kvalitet.
  • Træning 2 gange ugentlig, opdelt i 3 hold, med en turleder på hvert hold.
  • Deltagelse i flere forskellige motionscykelløb.
  • Mulighed for sportslige udfordringer.
  • En aktiv hjemmeside.
  • Sikkerhed for godt kammeratskab.

Sunds Cykelmotion er dermed top-trimmet til, at tage udfordringen op med det store cykel-år 2012, og klubben kan bidrage til, at du kan få udfordret og tilfredsstillet din indre cykelmotionist. Med din opbakning og deltagelse, er du med til at skabe en motionsklub for alle cykelinteresserede i Sunds og omegn.
Håber vi ses…
Mere info følger her på siden.