CYKELAFSLUTNING

Kære SCM´ere. Sæsonen nærmer sig sin afslutning – officielt i hvert fald. Det er ved at være slut med salve og pude i bagdelen, sand i tænderne, og sten på vejen.

Således også med drikkedunke, pumpe og cykelslanger, og hvad der ellers medbringes på træningsturen. MEN – sæt lige klamperne på plads i pedalerne en sidste gang lørdag den 29.09.2012 kl. 15.00 fra SIF klubhuset. 

Vi kører en afslappet fællestur og vender tilbage til klubhuset, hvor der er bad og omklædning  til ”civilt”. Vi bestille pizzaer efter eget valg og betaling. Egne drikkevarer medbringes.
Vi håber selvfølgelig på, at I alle vil deltage og være med til en hyggelig afslutning på en meget positiv sæson for Sunds Cykelmotion. Ikke blot er vores medlemstal steget pænt, men for første gang er begge køn repræsenteret – og lad det være sagt med det samme: det har ikke sænket gennemsnitsfarten 

smiley

Jo – vi kan godt her i SCM, så bare klø på med træningen – også når temperaturen når et-cifrede gradtal.

VEL MØDT !