28 apr 2014

SCM KURSUS I SVINGTEKNIK

0 Comment

Hørt på en træningsaften: ”Det er fuc….. træls, at jeg altid kommer til at hænge 10-15 meter bagefter når vi er kommet igennem et sving. Det er sgu da mega hårdt at skulle køre op igen, gang på gang!!!”

Så efter gentagende opfordringer tilbyder Sunds Cykelmotion nu et minikursus i svingteknik på MCH’s område torsdag den 1. maj. Kurset henvender sig til alle, uanset niveau og gennemføres som et tilbud på denne normale træningsaften.

De som ønsker at deltage møder op til træning kl. 1830 ved hallen og derefter ruller vi til Herning. Herefter vil der blive et kort oplæg med de teoretiske aspekter af denne disciplin. Derefter gennemføres praktiske øvelser på de lukkede veje på MCH dyrskue-plads.

Så medmindre at du betragter det som ”gratis træning”, at skulle knokle for at komme op til feltet igen efter et sving, så er der denne aften en unik mulighede for du bliver den som kommer godt ud af svinget.

Er du forhindret eller ønsker at forberede dig til denne træning anbefales det, at gennemlæse nedenstående ”kvik-fif” og se instruktionsvideoen:

  • Vurdér vejens -forløb, -brede, -underlag og tilpas farten ved at bremse inden indgangen til svinget
  • Scan for den optimale bue gennem svinget, 20-25 meter frem
  • Kik derhen, hvor du vil køre ud af svinget
  • Gear tilpas meget ned inden svinget, så du hurtigt kan accelerere op i fart ved udgangen af svinget
  • Fat nede i ”hornene”, buk albuerne, ryk en anelse tilbage i sadlen og hold kroppen lav og vær afslappet i kroppen
  • Stræk det yderste ben og læg noget af din vægt over på den yderste fod med pedalen i bundstillingen
  • Undgå at bremse når du er inde i svinget
  • Læn cyklen i svingretningen, lad cyklen ”bevæge sig” under dig
  • Skær så tæt på rabatten/kantstenen som er forsvarligt
  • Begynd at accelerere straks du er ude af svinget – stå evt. op og sprint for at genvinde farten

Og wuptii… så er du ude af svinget som en raket 🙂

 

 

Skulle der være våde veje er der også gode råd at hente her:

Se Cancellara’s nedkørsel med masser af svingteknik:

Vel mødt
Poul og Kristian

[top]
Please enter Google Username or ID to start!
Example: clip360net or 116819034451508671546
Title
Caption
File name
Size
Alignment
Link to
  Open new windows
  Rel nofollow