Solskinsrytter Typen der kun bevæger sig udendørs på cykel når det er solskin og over 20 graders varme.
Sadisten er i hopla, hvis han har solen i ryggen eller ind fra siden. Overhaler han en anden rytter, der går med på hjul, kan han således sidde og nyde skyggebilledet af sit "påhæng", mens han langsomt skruer farten op. Stor er hans glæde, når han kan se, at "påhænget" kommer op at stå, og endnu større er glæden, når han kan se, at "påhænget" sætter sig opgivende ned i sadlen og falder af.
Selvpineren er typen, der, fordi han godt kan lide at blive presset lidt, med fuldt overlæg lader sig sætte af, for derefter at halse af sted 15 sekunder efter feltet hele løbet igennem.
Palermo-typen kan ikke træde en bule i en smeltet softice. Det forsøger han at kompensere for ved at køre rundt på feltets absolut dyrest udseende cykel ud fra devisen om, at hvis en ny cykeldel ser dyr ud, skal han eje den. Palermo-typen kan oftest findes på fortovscafeer og lignende steder, hvor han sidder og tyller espresso, mens han snakker i mobiltelefon med frøken klokken. Ligeledes er han altid i nærheden, når der skal tages billeder.
Tågehornet er en særdeles talentfuld rytter, der i følge ham selv er i stand til at matche selv de bedste af landets ryttere ved den rette lejlighed. Problemet er bare, at "den rette lejlighed" altid først er "i næste weekend."
Snigeren er typen, der er i stand til at gøre sig praktisk taget usynlig når der skal arbejdes. Således kan han præstere at sidde over hele vejen rundt i et tomands udbrud, uden at den anden rytter opdager det. En anden evne Snigeren er i besiddelse af, er evnen til at snige sig med på "smækken" af førerbilen. Her bliver han gerne liggende hele vejen rundt, vel vidende at hvis han falder tilbage i feltet er han i alvorlig fare for at få stukket en pumpe i forhjulet af resten af feltet.
Den usikre burde ikke køre på cykler med færre end tre hjul. Han slingrer så meget, at ingen tør køre forbi ham, uanset vejens bredde. "Den usikre" er således en stensikker vinder, hvis han først får sat sig forrest.
Bulldozeren er typen der kører efter valgsproget "Hvis der ikke er plads, kan der jo blive det". Når han en sjælden gang i mellem benytter cykelstien fordi vejen er blokeret af trafik, tager han ikke notits af hverken børn, barnevogne eller pensionister. Fast i blikket nidstirrer han blot alle der måtte opholde sig foran ham, mens han ufortrødent styrer direkte mod dem indtil de, i vild panik, flytter sig.
Pladespilleren har altid en god (eller dårlig) undskyldning for at være blevet sat af feltet. "En idiot lavede hul", "jeg blev blændet af solen" og "jeg fik et koncertflygel i øjet" er blandt de hyppigst anvendte undskyldninger.
Den analyserende rytter har altid overblik over, hvem der ligger i udbrud, på mellemhånd, i feltet og hvem der er sat af. Han vil til enhver tid mene, at det er spildte kræfter at gå efter de ryttere der er i udbrud, for "de holder alligevel ikke hjem." Det vil han sige løbet igennem, med det resultat, at han gang på gang kører alene hjem…..10 minutter efter næstsidste rytter.
Hustleren er altid god for en lille hurtig handel. Er man i udbrud med en hustler, kan man således være stensikker på at blive tilbudt at han vil lade én vinde mod at man giver ham alt fra en kasse nye slanger over en hundrede- kroneseddel til et lift til den nærmeste station når løbet er slut.
Tonseren elsker sidevind og gear 53/12 over alt andet. Han er i stand til at trække et helt felt i smadder i sidevinden ved at gå op og tage en føring, der sjældent er kortere end 15 km. Desværre går tonseren gerne fuldstændigt kold når der mangler mindre end 10 km, hvorefter samtlige af de ryttere han har sat fra hjul, kører højlydt grinende forbi.
Spinderen er tonserens diametrale modsætning. Han kører i gear 39/21 løbet igennem og kommer dermed sjældent under en kadence på 200. En kendt rytter der startede som "spinder" er Bjarne Riis, der på denne måde fik tilnavnet Piskeriis.
