Søndag den 5. januar var dagen hvor Chresten Frederiksen havde inviteret SCM medlemmer på "stroppetur" til Nordskovens singel-track (Silkeborg). Se billeder fra dagen nederst i indlæget.
Eftersom dagens tur var for de morgenfriske samledes 8 (knap så) morgenfriske ryttere ved Sunds Multicenter kl 0800, hvor der blev fordelt ryttere og cykler i de fremmødte biler. Med bilerne pakket blev retningen sat mod "de små fisk" syd for Nordskoven ("de små fisk viste sig", at være en stor p-plads!!!).
Med alle fuldt "gearet-op" gik turen over i Nordskoven hvor der forefindes en super singel-track med mange forskellige elementer, såsom, mudder, bakke op, bakke ned, mere mudder, snævre passager, hundeslæde væddeløb for at nævne nogle få. Undervejs blev der samlet op efter forholdene, så ingen kom til at køre alene. Alt sammen under Chrestens kyndige vejledning.
Men eftersom kilometerne forsvandt under hjulene, forsvandt også de flestes kræfter. Om det var mangel på kræfter, der fik Max til at smide sin bagskifter og vælte rundt i skovbunden, så han ikke kunne køre mere, vides ikke. Dog lignede han en færdig mand, som han lå der. Heldigvis havde Morten det rette værktøj med, men han kunne dog ikke se noget eftersom brillerne dugger når han holder stille, men kæden blev kortet op og bagskifteren fjernet. Nødreparationen holdt det sidste stykke vej under stor ståhej og beklagelser fra chaufføren. Velankommet tilbage til bilerne diskede Chresten op med kaffe og hjemmebag. Det var tiltrængt og alle fik deres ungdomskræfter tilbage.
Tillige, så har en MTB rytter den gratis fornøjelse at "nusse" med cyklen når skovens rester skal vaskes af. Her er sæbe og vand en naturlig ingrediens i behandlingen af patienten.
Stor tak til Chresten for en fantastisk formiddag i det grønne. Det forlyder at det ikke er sidste gang at Chresten vil arrangerer en sådan tur, så følg med her på hjemmesiden.
[pe2-gallery album=”http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/102194999136111258026/albumid/5965411077123649809?alt=rss&hl=en_US&kind=photo” ]
Du kan læse mere om ruten på naturstyrelsens hjemmeside her >>>
Da det er erfaret, at ikke alle SCM medlemmer har fået en SMS besked med invitationen beklager vi fejlen. Hvis du normalt modtager SMS fra SCM, men ikke havde fået beskeden med invitationen til MTB turen, bedes du rette henvendelse til SCM webmaster således at fejlen kan blive rettet. Vil du gerne tilføjes vores SMS service, som SCM medlem, kan du ligeledes rette henvendelse til webmaster Kristian Venø på 28730055 / kristian@venoe.com