CYKELRELATERET STYRKETRÆNING

Hvorfor bruge tid på styrketræning som cykelrytter?

Det kan lyde mærkeligt, at cykelryttere har godt af at bruge tid i fitnesslokalet. Typisk forbinder du et fitnesslokale med store og tunge muskler, hvilket bestemt ikke harmonerer med prototypen på en cykelrytter (medmindre der er tale om en muskuløs sprinter eller banerytter). 

Faktum er, at styrketræning er ganske givende for en cykelrytter eller ivrig motionist. Der er foretaget mange undersøgelser på cykelryttere, der viser, at de ved hjælp af styrketræning har forbedret deres udholdenhed, acceleration og spurtevne markant. Derfor kan du med fordel bruge et par timer om ugen i styrkecenteret på at forbedre dine muskler, så de 100 % klar til den nye cykelsæson.

Nu spørger du sikkert dig selv om hvilke styrkeøvelser du skal lave. Bare rolig. Sunds Forenings Fitness inviterer Sunds Cykelmotion til infoaften, hvor du vil få at vide hvilket udbytte du vil kunne få med styrketræning.

Du vil selv kunne afprøve øvelserne i centret bagefter under kyndig vejledning af en af foreningens instruktører. 

Jamen hvornår kan jeg det? Arrangementet finder sted i Multicenter Sunds onsdag d. 10. december 2014 kl 19:00. Tilmelding til dette arrangement via nedenstående link. 

   – TILMELD DIG HER SENEST DEN 8. DECEMBER –   

Spørgsmål kan rettes til formand@sundsff.dk

m.v.h.
Sunds Forenings Fitness