CYKLER & FRITID IKAST LAVER MTB DEMO AFTEN

Kender du det med at slå to fluer med et smæk?

Det har du mulighed for på onsdag den 16. december, hvor SCM har prøvetagning til vores nye klubtøj i mødelokale 1 i Multicenter Sunds.

 

Stig fra Cykler & Fritid har nemlig lavet en MTB demo aften i forlængelse af vores arrangement. Og her er det der med de ”to fluer i et smæk” kommer ind i billedet.

For hvad med at benytte lejligheden til først at prøve vores nye klubtøj og derefter slutte dagen med et par runder i MTB indoor Herning, som er en indendørs bane der altid byder på tørvejr og god teknik træning. Her stiller Stig op med de hurtigste "buk" i skoven som vi kan prøve. Ses vi?

Udklip-stig

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se også mere på Stigs Facebook her: https://www.facebook.com/Cykler-Fritid-Ikast-293954907386332/?fref=nf

Udgivet
Kategoriseret som Medlem, MTB

CYKLER & FRITID IKAST INVITERE TIL KVINDE-AFTEN

Kvinde kend din . . . . . cykel !

Den 23. oktober klokken 18:30 – 22:00 byder Cykler & Fritid Ikast på workshops, hvor der prøves forskelligt omkring service og vedligehold af cykel. Samtidigt vil der være besøg fra flere leverandører, som viser nyt på udstyrs- og påklædningsområdet – der skulle også være lidt til den søde tand. 

Så tag dine cykelveninder i hånden denne aften og kig ind hos os på Nikolajsens Plads 5 i Ikast, så skal vi nok sørge for en rigtig hyggelig og sjov oplevelse.

Tilmelding via Facebook her >>> eller  sms 23364837.

Udgivet
Kategoriseret som Medlem

CYKELTYV PÅ SPIL I SUNDS

En af klubbens medlemmer har i nat fået stjålet sin racercykel fra sit værksted.

Vær derfor særlig opmærksom i disse dage.

Udgivet
Kategoriseret som Medlem

AFLYSNING – MARTIN INVITERER DIG PÅ TRÆNINGSLEJR

AFLYST GRUNDET FOR FÅ TILMELDINGER !!


 

Så har SCM et tilbud du næsten ikke kan afslå, hvis du elsker at hygge og køre på racercykel.

Fra fredag den 15/8 til og med søndag den 17/8 har du nu mulighed for at komme på træningslejr sammen med Sunds Cykelmotion i terrænet omkring Juelsminde. Men du skal være hurtig, da der kun er plads til 10 deltagere på turen.

Du vil på turen få en unik mulighed for; 1- at finpudse formen til sensommeren, 2- at køre i et nyt og afvekslende cykelterræn, og 3- at nyde samværet med andre engagerede klubkammerater.

Martin’s sommerhus i Juelsminde, vil danne en fantastisk ramme om turen og er vores hjem de 3 dage træningslejren er planlagt til at varer. Den tentative plan lyder som følger:

Fredag:

  • 16-17: Ankomst og indkvartering
  • 17-19: 1. træningstur, ca. 50 km
  • 19-20: Aftensmad. Menuen er Pizza
  • 20-21: Bad og omklædning
  • 21-23: Social samvær

Lørdag:

  • 08-09: Morgenmad
  • 09-11: 2. Træningstur, ca. 50 km
  • 11-12: Let frokost
  • 12-17: 3. Træningstur, ca. 100 km
  • 17-18: Bad og omklædning
  • 18-21: Aftensmad. Indtages på nærliggende kro
  • 21-23: Social samvær

Søndag:

  • 08-09: Morgenmad
  • 09-10: Pakning, oprydning og rengøring
  • 10-11: Transport (i bil) til Grejsdal
  • 11-14: 4. Træningstur
  • 14-15: Afslutning og hjemtransport

Bemærkninger til ovenstående tidsplan:
Har du ikke mulighed for at deltage fredag, vil det være muligt at tilslutte sig selskabet lørdag morgen. 
Ønsker du ikke at deltage på 4. træningstur om søndagen, vil du have mulighed for at køre direkte hjem efter oprydning og rengøring i sommerhuset, ligesom det er muligt at "stå over" på 2. eller 3. træningstur.

Angående transport, så vil Kristian Venø koordinere evt. mulighed for fælleskørsel, så har du plads til flere i bilen bedes du kontakte Kristian på 28730055. Alle udgifter til forplejning er for egen regning og når den endelige deltagerliste foreligger vil vi koordinere evt. indkøb m.m. med deltagerne.

Tilmelding til dette enestående tilbud skal ske til Martin Andreasen på mobilnummer 61558592 senest den 10/8, efter første til mølle princippet
( OBS kun 10 pladser).

Med venlig hilsen Martin og Kristian

Udgivet
Kategoriseret som Medlem

SCM REPORTAGE FRA HÆRVEJSLØBET

Lørdag den 28. juni deltog 9 SCM’er og 4 ”overløbere” i årets udgave af Hærvejsløbet fra Flensburg til Viborg.

Holdets forberedelse startede allerede om fredagen med et passende aftensmåltid på "DER GNOMENKELLER" – en vigtig seværdighed når man er i Flensburg.

Med en starttid kl. 0841 var vi tidligt oppe for, at klargøre cyklerne. Alle på holdet klarede sig fabelagtigt på alle 270km. Formanden (Peter Holmsgaard) havde gudeben denne dag og satte resten af holdet i en af forplejningszonerne. Heldigvis lykkes det os at indhente ham omkring Funder 🙂

Moralen var således i top da vi som et samlet hold kørte ind på den røde løber i Viborgs gågade, hvor holdt blev tiljublet af tilskuere langs den afsluttende del af turen. Succesen blev cementeret med fælles aftensmad på Paradepladsen i Viborg, hvorefter 13 holdkammerater takkede af for denne gang.

Stor tak til Finn for at køre bussen og til Jacob for at være vores sportsdirektør på etapen. Morten og Chresten skal anerkendes for at arrangerer en fantastisk tur.

 

 

[pe2-gallery album=”http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/102194999136111258026/albumid/6032559467000230177?alt=rss&hl=en_US&kind=photo” ]

Udgivet
Kategoriseret som Medlem

TEKNIKTRÆNING

På gentagende opfordringer og som forberedelse til Cykler & Fritid gadeløb, gentager vi succesen med en træningsaften på dyrskue-pladsen ved MCH arena den 12. juni.

 

 

 

Kom og være med at opøve sving-, bremse og balanceteknik på cyklen så formen, også rent teknisk, topper til gadeløbet. Det eneste du skal gøre er at møde op til normal træning kl. 1830 ved Sunds Multicentre og medbring godt humør.

De bedste hilsner fra Poul og Kristian

TRÆNINGSLEJ I ITALIEN – PÅSKEN 2014

Som SCM medlem har du nu muligheden for at komme på træningslejre sammen med Herning cykel klub fra den 12. til den 19. april.

Træningslejren er henlagt til området omkring Bardolino i Italien 1 km fra Garda by. Se hele programmet i denne folder fra Herning cykel klub >>>>

BEMÆRK: For SCM medlemmer er prisen 3000 kr. og tilmelding skal ske til Peter Holmsgaard  senest den 9. marts 28704505 / peterholmsgaard@webspeed.dk. 

 

 

MTB TUR TIL SILKEBORG

Vil du med på en fantastisk søndagsudflugt?

Chresten inviterer på MTB tur til Silkebord imorgen søndag. Vi mødes ved Sunds Multicenter kl 0800. Ses vi?

Udgivet
Kategoriseret som Medlem, MTB

FOTO REPORTAGE FRA DAGES MTB TUR

Kort statusopdatering fra dagens MTB explorer-tur på den midtjyske tundra.

Klokken 10:00 samles 10 morgenfriske rytter klar til, at begive sig ud i de midtjyske plantager nord for Ilskov. Undervejs havde Allan og Jane sørget for en fantastisk forplejning-zone med varm kakao med nybagte boller og muffins – mums – og mange tak for mad. Beklageligvis måtte vi hurtig videre da temperaturen i hastig tempo afkølede de drift varme ”turbo-maskiner”.

[pe2-gallery album=”http://picasaweb.google.com/data/feed/base/user/102194999136111258026/albumid/5962789013520905361?alt=rss&hl=en_US&kind=photo” ]

En særlig tak skal lyde til vores tre gæster fra Lind, som havde benyttet muligheden for at komme med på tundra-tur.

Se dagens rute herunder:

mtb-rute

Tak for fremmødet og husk, at der er vintertrænings tur på raceren i morgen mandag kl 17:45 fra Sunds Multicenter

Kristian Venø