INVITATION FRA SNEJBJERG CYKELMOTION

Snejbjerg Cykelmotion har i samarbejde med Vestjylland Forsikring fornøjelsen at præsentere én af de få danskere som har gennemført verdens hårdeste cykelløb Race Across America.

Et cykelløb der skal gennemføres på maksimalt 12 dage Distancen er 4.828 km – Ruten byder på 51.800 højdemeter.Kom til foredrag med Henning Larsen i Snejbjerg Hallen d. 10. oktober 2012 kl. 19.30.

Og hør ham fortælle om den lange forberedelse frem til Raam i juni 2012, som bl.a. omfattede over 17.000 km i 2012 – før løbet. Se og hør om de lidelser som han og hans hjælpere måtte igennem. Og hør om han gør det igen ….

Ved indgangen vil I bliver opkrævet et symbolsk beløb på 20 kr.
 

Af hensyn til arrangementet, kaffebrygning mv. så vil Snejbjerg Cykelmotion gerne have en tilbagemelding om, hvorvidt Sunds Cykelmotions medlemmer har interesse. Et tilsagen er ikke bindende og kan gives ved at tilføje en kort kommentar til dette indlæg herunder.

 

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

HVOR SKAL VI HEN DU???

Reportage fra dagens "søndagstur". 

(se billeder fra dagens tur nederst på siden)

”Hvis ikke vi ændrer retning snart, så ender vi der, hvor vi er på vej hen”!  Sådan lyder et klogt kinesisk ordsprog, som passer mere end almindeligt godt til dagens træningstur til området omkring Handbjerg og Vinderup. Turlederens mentale landkort blev dog en anelse udfordret undervejs grundet vejarbejde og cykelløb, hvilket fik os ud på veje, hvor det normalt ikke kører andet end landbrugsmaskiner!

Men 9 morgenfriske ryttere, lige med undtagelse af Carsten, som havde tømmermænd (en jævn tit brugt undskyldning, he-he) aftalte en tur op nordpå til Handbjerg. Per havde ruten klar, ca. 70 var meldingen, og den var alle med på. At det så senere skulle vise sig, at Per regnede i engelske miles, vidste ingen da vi glade og intetanende rullede ud fra Sunds kl. 10!

Omkring 4 timer og ca. 110 km senere, kunne vi igen med glæde i sindet, igen skimte byskiltet ved Sunds. Undervejs havde vi oplevet:

  • Impliceret i et holdcykelløb i Borbjerg, hvor vi blev overhalet af en flok råbende cykelryttere.
  • Maria fingerer et gear-skifte-problem midt på en af dagens skrappe stigninger, hmm…..??
  • En fantastisk udsigt over Limfjorden med (øen) Venø mod vest,
  • Forplejningszonen ved Statoil i Vinderup. Sukkerdepoterne skulle fyldes inden det gik hjemad. Her blev ruten forlænget da der en del gange blev råbt ”vi tager den næste til højere”. Beklageligvis var alle veje til højre grusveje!

Men forunderlig nok nåede vi hjem med humøret høj. Undervejs slog vi også to rekorder:

  • Maria kom i klub 100km, og
  • Poul slog sin egen personlige distance rekort.

En helt uforglemmelig cykeltur en søndag i august.
 

[pe2-gallery] IMG_1089.JPGIMG_1090.JPGIMG_1091.JPGIMG_1092.JPGIMG_1093.JPGIMG_1094.JPGIMG_1095.JPGIMG_1096.JPGIMG_1097.JPGIMG_1098.JPGIMG_1100.JPGIMG_1101.JPG[/pe2-gallery]

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

RUNDT OM HORSENS

Søndag den 19. august gennemføres motionsløbet ”Rundt om Horsens”.

Hvis du godt kunne tænke dig at cykle i et kraftigt kuperet terræn omkring det naturskønne Horsens, så har du nu muligheden. Det cykles på 4 forskellige ruter med stigende sværhedsgrad. 22km, 62km, 100km og 145km.

Hvis du vil med, står undertegnede for koordinering af kørsel. Jeg kan kontaktes på 28730055 eller kristian@venoe.com

Læs mere om motionsløbet her www.rundtomhorsens.dk/

/Kristian Venø

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

MEDLEMSLISTE FOR SÆSONEN 2012

Så kan medlemslisten for denne sæson findes ved at klikke her >>>.

For at holde listen opdateret tilskynde vi dig til, at gå ind på listen og kontroller at dine data er korrekte. På forhånd tak

Skulle du som nyt medlem ikke havde fået password, (eller af anden grund havde glemt det!!) til SCM medlemssider, kan dette fås ved at rette henvendelse til webmaster@sundscykelmotion.dk

“OP I GEAR” PÅ TV2 SPORT

I aften kl. 23 på TV 2 SPORT kan du opleve det første af i alt otte programmer, hvor skuespiller og Team Rynkeby-debutant Alexandra Ternstrøm skal lære alt om cykling. Måske er det også interessant for dig!

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

BILLEDER FRA SØNDAGENS GIRO-TRÆNING

Dagens træning bød på 72 kilometer, hvor af de fleste kilometer var på ruten, som køres i f.m. ”cycling-for all” den 5. maj.

Vi var samlet 22 rytter, som fik en lidt våd start på turen, men til alles tilfredshed klarede det op og vi endte dagens træning i solskin. I anledning af det særlige Giro-tema, var der indlagt lyserødt forplejningszone i Sørvad. Her havde Sarah og Frej (Kristians datter med påhæng) dækket op med lyserøde ”goddies” til rytterne. Stor tak til Sarah og Freyr for jeres hjælp. I forplejningszonen blev dagens præmier ligeledes uddelt itil Max, ;Chresten ;og Flemming. Præmierne blev uddelt for ”en særlig indsats” under dagens indlagte spurt, opad Ljørring bakke. Det var håbet, at præmien kunne være med til, at udligne ”form-forskellen” i feltet 🙂

Som det ses herunder var der også ”præmier” til de som fulgte med til Ilskov. Tommy og Søren skulle lige runde de 119km, inden de igen satte næsen mod Sunds. Dagens turlede vil i hermed sige tak for god ro og orden i feltet. Dejligt at så mange sluttede op om dette lille arrangement.

[pe2-gallery] IMG_0469.JPGIMG_0485.JPGIMG_0484.JPGIMG_0486.JPGIMG_0470.JPGIMG_0471.JPGIMG_0472.JPGIMG_0473.JPGIMG_0474.JPGIMG_0475.JPGIMG_0476.JPGIMG_0477.JPGIMG_0478.JPGIMG_0479.JPGIMG_0480.JPGIMG_0481.JPGIMG_0482.JPGIMG_0483.JPGIMG_0488.JPGIMG_0489.JPGIMG_0491.JPGIMG_0494.JPGIMG_0495.JPG[/pe2-gallery]

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

MOTIONSCYKLING HITTER

Efter endnu en forrygende træningsaften i selskab med alle som mødte op til træning i aftes, satte jeg mig foran tv'et, og skulle lige "ha en slapper" til dagens TV-avis.

Men hvem skulle have gættet, at det var i TV-Avisen de mange positive oplevelser vi har på cyklen, skulle formidles til dem derhjemme ved kakkelbordene. Oveni købet er reportagen optaget i vores lokale cykelterræn, staring den lokale cykelsmed!

Se klippet fra TV-Avisen ved at klikke på filmrullen herover

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

KLUBBENS STØRSTE CYKEL?

Indtil i dag, har konkurrencen om klubbens største cykel altid blevet vundet af Steven Westenholz og hans cykel (du ved; stor mand – stor cykel!!).

Men på dagens træningstur mødte vi en cykel, noget større end Steven’s, om end denne cykel ikke vil være velegnet, at møde op på i f.m. en træningsaften i klubben.

[pe2-gallery] IMG_0462.JPGIMG_0464.JPGIMG_0465.JPG[/pe2-gallery]

Billedet er taget ved rundkøslen lige vest for Snejbjerg, der hvor 2. giro-etape bliver givet "fri".

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

AT BLIVE ÆLDRE … DET SKER FOR OS ALLE.

De fleste mennesker er tilfredse med, at afhente deres avis iført deres tøfler, og nyde en mere afslappende, stillesiddende livsstil når de bliver ældre.  Men hvis du er lidenskabelig omkring sport, at holde dig i form og udfordre dig selv og sætte dig nye mål, er en alder omkring de 50 år det perfekte tidspunkt til at komme i gang!

(Her hentydes der under ingen omstændigheder til klubbens medlem og kasserer, Hans Henrik, som snart runder de 50, og i den anledning har givet sig selv en skrap cykel-udfordring i gave )
 
Cykling er en fantastisk aktivitet for aldersgruppen omkring og over de 50. Er du i denne alder, har du en fantastisk mulighed for at udfordre dig selv og din krop. Der er absolut ingen grund til at tro, at bare fordi du har ramt det halve århundrede, pludselig har brug for at henfalde til historiebøgerne og komaakvariet! Selvfølgelig kan din krop ikke føle sig helt så “frisk” eller så smidig, som da du var i 20'erne eller 30'erne men, hvis du er realistisk og fornuftige i din tilgang til din træning, vil du blive overrasket over de resultater du kan opnå på din cykel.
Der er intet galt i bare at cykle for fornøjelsens skyld. Men, der er absolut helle intet i vejen for, at være mere ambitiøs med din træning, og sætte dig mål, som har til formål, at øge din præstation og konkurrere med dig selv ved, at gennemføre træning med en høj intensitet.
 
 

 

Bekæmp “The Fear Factor”

Halvdelen af kampen for ældre cyklister er, at føle sig skræmt eller over-imponeret af tanken om, at udforske deres fysiske grænser. De kan være bekymret for nederlag, eller den mulige skuffelse for ikke, at kunne cykle så hurtigt eller så hårdt, som de kunne, da de var yngre. Men hvis de kan besejre denne frygt, så kan ældre drage fordel af en intensiv cykeltræning, lige så meget som yngre ryttere – måske endda mere! Du kan opnå store resultater uanset din alder. Du skal bare have den selvtillid og tillid til, at komme over enhver frygt eller skuffelse. Forestil dig glæden ved, at vide du kan forbedre dine tider og resultater- selv i en alder af 55 eller 60? Den tillid, glæde og velvære du vil få ved, at være i god form, i sind og krop, er det hele værd.
 

Sundhedstjek: Det er afgørende for din aldersgruppe

Her er så den fornuftige del… Ja, du er ældre, og er blevet mere modtagelig for sygdom og skader. Så hvis du alvorligt tænker på at intensivere din træning, og ønsker at udfordre dig selv til, at køre hårdere og hurtigere, så skal du søge læge inden du starter på din træning. Besøg din læge og tal med ham om dit ønske om, at udfordre din fysik. Han vil formentlig være enig i, at det er en god idé, så længe du bruger din sunde fornuft og har en naturlig tilgang til din træning. Men under alle omstændigheder er det tilrådeligt, at få din generelle helbredstilstand undersøgt.
Når du har besøgt din læge, og han har givet dig “thumbs-up”, vil det også give dig den endelige bekræftelse på og tillid til, at du skal tage springet og starte med din træning.
 

Høj intensitet: Din krop vil elske udfordringen

Du behøver ikke at have en Supermans fysik, eller en six-pack for at kunne træne hårdt. Du behøver ikke at være i 20’ere, -30'ere eller -40'ere for, at forbedre dine resultater på cyklen. Den store nyhed for ældre cyklister er, at en udfordrende træning er positiv for alle mennesker i denne alder. Dit kredsløb er yderst fleksibel og kan tilpasse sig forandringer og udfordringer, også når du bliver ældre. 
Hjertet tilpasser sig de fysiske krav, der opstår i løbet af et træningspas. Ligesom alle andre muskler, behøver hjertet også træning til at bevare sin “form”. Hjertets ventrikel bliver styrket, hvilket betyder mindre modstand under påfyldning af blod i hjertet. Dette gør det muligt for hjertet, at øge slagvolumen og giver en mindre belastning på hjertet. 
Aldrig undervurdere, hvad den menneskelige krop kan opnå. Biologisk og fysiologisk, vil de forbedringer, du foretager i din krop, når du træner hårdt, næsten være det samme som når man er yngre. Når du træner, vil dit hjerte udvikle en højere slagvolumen på grund af en forøgelse i hjertekammerets størrelse og en udvidet samlet blodvolumen. Dette vil gøre det muligt for dit hjerte, at levere mere ilt til dine muskler med færre slag. Når det sker, vil dette hjælpe dig til at køre hurtigere. Men denne forbedrede kondition, vil det også give dig fordele i andre dele af dit liv. Du vil føle dig fysisk stærkere, have mere energi i hverdagen, og vil også føle dig mentalt stærkere.
 
De fleste ældre mennesker udvikler en lidt højere fedtprocent, og med alderen bliver det vanskeligere at opretholde muskelmassen. Men du kan nedsætte en "tykkere" krop og fedt produktion med en struktureret træning. Både udholdenhedstræning og styrketræning kan have en positivt afsmittende effekt på din livsstil og generelt øge din livskvalitet. 
 

Styrketræning

Styrketræning er et ømtåleligt emne, og der er en løbende debat om, hvorvidt det forbedrer din ydeevne på cyklen. Men som cykelrytter, kan du helt sikkert opnå en bedre præstation ved hjælp af styrketræning for at bevare muskelmassen. Men hvis du er opsat på at øge din præstation på cyklen, bør du overveje styrketræning i “off-sæsonen”. Gennemførelse af blot to gange styrketrænings om ugen, som en del af din træning, burde være nok til, at forbedre din styrke og generelle livskvalitet. Det er også værd at huske på, at styrketræning aldrig har en negativ indvirkning på din samlede træning.
Planlæg din træning, så det har et formål
 
Du vil opnå bedre resultater, hvis du har en struktureret træningsplan, og hvis hver træning har et reel formål til at forøge resultat af din træning. Du kan vælge et lokalt løb, og skræddersy din træningsplan i overensstemmelse hermed, så du “peaker” på løbsdagen. Det vil skabe et mentalt fokus og give dig motivation til, at komme ud af sengen og op på cyklen, også når det er koldt eller vådt udenfor. Det væsentlige: Brug din tid effektivt og få mest muligt ud af hvert eneste minut af din træning.
 

Restitutionstid- og hviletid er afgørende

OK, måske troede du engang, at du var Superman og kunne erobre verden! Men, den barske virkelighed er, at mens du trænere, er du nødt til at genoplade batterierne efter en træningspas, og tillade kroppen at restituere. Hvis du tillader tid til restitution mellem dine træningspas, vil det forbedre kvaliteten af din næste træning.  Hertil kommer, at du skal have nok søvn, da dette er en vigtig del af din restitution. En mangel på søvn kan forårsage både mental og fysisk træthed, og påvirke din ydeevnen under træning. Kost og ernæring er ligeledes vigtiget. “Før-træning” ernæring, har altid en positiv indvirkning på din træning, hvis du umiddelbart før træning indtager 1 g kulhydrat pr kg og 1/3g protein pr kg inden for 30 minutter efter en moderat til høj intensitet træning.
 

Konklusion

Hvis du er vedholdende og seriøs med din træning, så vil du sikkert blive hurtigere og stærkere, på trods af din alder. Forestil dig den tilfredsstillelse, at sammenligne din præstation med dine venner, både ældre og yngre; hvis du træner hårdt og effektivt vil du blive meget stærkere end dine jævnaldrende på meget kort tid.
Så hvis du er blandt de der er over de 50, skal du ikke afskrive træning med høj intensitet. Det kan give dig et nyt liv – både i og uden for dit cykling-liv. Din formforbedring vil være mærkbar og reel, og giver stor personlig tilfredshed. Din generelle livskvalitet vil også blive forbedret som følge heraf. Alder er ingen hindring for at bruge de bedste trænings principper. Den høje intensitet i din træning vil hjælpe dig til, at opnå bedre resultater på kortere tid.
Så for at opsummere, før du gå i gang med træning med høj intensitet, skal du sørge for:
 
  • Få godkendelse af din læge inden du starter.
  • Hold dig til en træningsplan, som indeholder solide gode træningsprincipper.
  • Sikre tilstrækkelig restitutionstid, hvile og god ernæring.
  • Gennemfør høj-intensitet træningspas.
  • Vær vedholdende. 
  • Træn varieret hele året rundt.
  • Lav styrketræning.
At du måske er blevet over de 90 er heller ingen hindring for at sætte dig på cyklen. Den franske cykelentusiast, Robert Marchand, satte den 17. februar 2012 timerekord for deltager over 100 år, med 24.25km. Der er således stadig mål at nå, for klubbens ældre medlemmer 🙂
 
 
 
 
Udgivet
Kategoriseret som webmaster