CYKLER & FRITID IKAST INVITERE TIL KVINDE-AFTEN

Kvinde kend din . . . . . cykel !

Den 23. oktober klokken 18:30 – 22:00 byder Cykler & Fritid Ikast på workshops, hvor der prøves forskelligt omkring service og vedligehold af cykel. Samtidigt vil der være besøg fra flere leverandører, som viser nyt på udstyrs- og påklædningsområdet – der skulle også være lidt til den søde tand. 

Så tag dine cykelveninder i hånden denne aften og kig ind hos os på Nikolajsens Plads 5 i Ikast, så skal vi nok sørge for en rigtig hyggelig og sjov oplevelse.

Tilmelding via Facebook her >>> eller  sms 23364837.

Udgivet
Kategoriseret som Medlem

VINTERTRÆNING

Så er efteråret over os og da den officielle sæson er slut, er det tid til uformelt vintertræning.

Vi mødes ved Sunds Multicenter tirsdag og torsdag kl. 17:45, der påregnes ture på omkring 2 timercirka 50-60 km. Turene køres med moderat tempo så ALLE kan følge med.

For at deltage på turene er det et KRAV at følgende er på plads:

  • Ordentligt lys på cyklen både foran og bagpå, for din egen og andres sikkerhed (herunder eksempler på lygte løsning)
  • Fulddækkende skærme, som beskytter dig selv og ikke mindst dine medcyklister mod skidt fra vejene, (herunder eksempler på skærm løsninger til montering på racercykler)

”Billige” forlygter med god lysstyrke

Baglygter

Fulddækkende skærme 

Det vil også være en god ide at køre med indlæg i dækkene, hvis du ikke allerede kører med det nu, så risikoen for punkteringer minimeres.

Vi starter op tirsdag d. 30 september

De bedste hilsen
Max & Morten

WIN-WIN SITUATION PÅ SØNDAG

Fællestræningen på søndag er klubbens sidste officielle træningssamling i år. Dagens program er derfor planlagt til, at være lidt ud over det sædvanlige.

Som annonceret i et tidligere indlæg her på siden, så efterlyser Kristian klubmedlemmer, som er villig til at stille op som statister i relation til trænerguiden.dk. Derfor ruller vi i samlet flok mod MCH, hvor vi deles, således de, som ønsker at hjælpe Kristian laver de omtalte videooptagelser og resten af feltet fortsætter ud på søndagens rute. Afslutningsvis samles vi alle igen ved MCH, hvor Poul byder på kaffe og kage. Når vi har fået depoterne fuldt op hos Poul, køre vi igen mod Sunds.

Ønsker du at hjælpe Kristian skal du møde op i klubtøj og medbringe to drikkedunke.

Jeg håber, at mange vil møde op til denne sidste officielle træningsdag i 2014. Og til alle jer som efterlyser en fantastisk afslutning på sæsonen, så kan jeg oplyse at dato og program for klubbens afslutningsfest, vil snarest blive annonceret her på siden.

De bedste hilsner
Formanden

Udgivet
Kategoriseret som Formanden

SØNDAGSTRÆNING VS. MOVIESTAR

Trænerguiden.dk søger en hjælpende hånd.

DGI landevejscykling har henvendt sig til SCM og forhørt sig om støtte til optagelse af små videoklip, som skal anvendes på DGI’s trænerguiden.dk. Derfor søger jeg 5-6 cykelmotionister der er villige til, at hjælpe som rytter/statister søndag den 28. september fra kl. 10-14. Optagelserne vil ske på ungskuepladsen ved MCH.

Håber at du vil bidrage til dette projekt, da vores sponsorer bliver eksponeret via denne aktivitet, hvilket er et godt udgangspunkt næste gang vi skal forhandle sponsorater hjem til vore klubtøj. For vores ulejlighed modtage SCM derudover et honorar fra DGI, som vil går til klubaktiviteter i SCM.

Er du frisk på at bytte søndagstræningen ud med filmoptagelser, bedes du kontakte mig via mail kristian@venoe.com eller mobil 28730055 senest tirsdag den 23. september. Vi efterlyser stor mangfoldighed i optagelserne, så kvinder, mænd, unge, gamle, stor, små…. jo større forskellighed jo bedre. Derfor er netop DU den rette. Håber på stor opbakning.

De bedste hilsner
Kristian Venø

Udgivet
Kategoriseret som webmaster

GODT VEJR PÅ SØNDAG – DET SKAL FEJRES!

At efteråret viser sig fra dets fornemste side disse dage, har inspireret klubben til at inviterer ALLE til en søndagstur ud over den sædvanlige.

 

 

Der arrangeres en tur på søndag den 14. september, med afgang fra hallen kl 1000. Turen går mod nord og vi, vil køre igennem det flotte landskab i og omkring Dollerup bakker.

Turen er for ALLE, og til at styre ”tropperne” har vi aftalt med Poul Bilberg, at være turleder på dagens rute. Skulle der være medlemmer der møder op, med diamanter i benene, vil Poul give mulighed for at slippe hestene løs på udvalgte steder på ruten.

Turen krydres med et ”cafebesøg”, hvor det sociale samvær er i højsædet, og vi kan få fyldt depoterne igen. Derfor medbring kontanter til kaffe/kage e.l.

Det påregnes, at være tilbage ved Sunds hallen igen, snævret omkring kl 1400.

Dagens tur er for ALLE, så mød op og få et par timer i godt selskab og godt vejr. Medbring gerne en god cykelven, som kan opleve SCM fra dets allerbedste side.

På glædelig gensyn

JESPERHUSLØBET 2014 – MTB

Motions MTB løb for alle! Afholdes søndag d. 28. september 2014.

 

 

 

 
Helt nyt og udfordrende teknik spor i sportsklassen. Mulighed for bad. Lødtræknings præmier. Forplejning til alle startende.
3 klasser: Børn u. 15/Nybegyndere, 10-15km // Motion, 30km // Sport, 40km
Start: Børn u. 15/Nybegyndere, 9.30 // Motion 11.00 // Sport 10.55
Pris: Børn u. 15/Nybegyndere, 50kr // Motion & Sport 125kr i forhåndstilmelding, 150kr på dagen.
Hvor: Jesperhus Blomsterparks parkeringsplads
OBS: BETALING SKER PÅ DAGEN.
Se mere på: https://morsoecykelklub.nemtilmeld.dk/1/

 

Udgivet
Kategoriseret som MTB, Træning

HAR DU SET LYSET?

Efteråret er over os og dagens lyse timer aftager dag for dag. Derfor anbefaler Sunds Cykelmotion at du medbringer cykellygter på vores sidste træningsture.

 

Turlederne planlægger naturligvis rutens længde efter forholdende, men force majeure forhold, defekter, punkteringer, styrt e.l. kan naturligvis ikke forudses.Derfor håber vi, at du tager positiv imod denne opfordring, så vi alle kan komme sikkert hjem på årets resterende træningsture. 

God (med) vind :-)